Gallehøjgård Miniature Heste
Om os
Hvem er vi:
Om os:

Vi er et ægtepar først i 60érne som bor på et nedlagt landsted på midtlolland. Miniaturehesten er blevet en vigtig del i vores liv og vi driver stutteriet sammen med vores voksne datter Jeannie. Hun træner og fremstiller vores heste til shows rundt omkring i Europa.

Vi har også optrådt til forskellige arrangementer med miniatureheste så som; Hestens dag, Roskilde Dyrskues hesteshow, vi har også deltaget i TV-udsendelser bl.a. DR1 - Talkshowvet, TV2s Noahs Ark og DRs Julekalender for børn. Men hovedvægten lægger vi nu i at avle så smuk, ædel og korrekt en miniaturehest som muligt.

Opstarten:

Det hele startede med en enkelt lille hest for hyggens skyld i 1997. Men det udviklede sig hurtigt fra hobby til seriøs avl. I år 2000 fik vi vores første fløjheste som både Årets minihingst og årets minihoppe. Dette gav os blod på tanden og har bragt os til der hvor vi er i dag.

Importen:

Der var og er stadig et begrænset antal miniatureheste i Danmark, så vi startede med at vende blikket mod Europa. Vi besøgte Belgiske og Hollandske avlere og startede vores import herfra. De har stambogsført deres heste igennem en længere årrække. Vi havde stor succes med disse importede heste, de blev alle fløjplaceret ved deres kåringer. De giver gode og typefaste afkom. I dag samarbejder vi med BMP i Belgien og har fået mange gode venskaber der. Vi besøger hinandens shows.

Skulle vi komme videre med vores avl kunne vi godt se, at USA var næste mål. De havde specifikt avlet på at få en ædel højtstillet miniaturehest i mere end 50 år.

I august 2004 tog vi så springet og tog til Delaware i USA. Det resultede i at vi fik 8 miniatureheste bragt til Danmark. Ud af de 8 miniatureheste, fik vi 3 føl næste forår. Vi havde også købt en ny unghingst med hjem RFM Scouts Zodiac, som vi syntes havde alt det vi søgte i en fremtidig avlshingst og vi må sige, at han ikke har svigtet os.

I 2005 tog vi atter til USA, denne gang til Texas for at opleve World Showet for miniatureheste. Vi fik nogle rigtige gode venner i Texas og igen 8 nye heste med hjem. Siden da er det blevet til flere importer og flere besøg i Texas. Det er siden blevet til mange besøg og gode venskaber og årlige besøg i Texas.

Hverdagen:

Alle vores heste bliver vaccineret, ormebehandlet og plejet. Vi drager individuel omsorg for at hver eneste hest i stalden for dens optimale livsbetingelse. Vi har en meget rolig og harmonisk stald, hvor føl, ungheste, hopper og hingste enes i fredelighed. Vi er gået over til at hingste forholdsvis avler i stod, da det har givet meget bedre resultater og meget mere afbalanceret hingste som er nemme at håndtere. Vi træner via kropssprog og belønning som jeg synes giver en tillidsfuld hest at arbejde med.

Målsætning:

Vi er et af Europas største stutterier indenfor miniatureheste og vi avler under 3 forskellige avlsforbund nu. EAMH - Europæiske/Amerikanske miniatureheste forening,  BMP - Belgisk Miniatureheste Forening, AMHA - Amerikanske Miniatureheste Forening.  For os handler det ikke kun om at avle små heste, men at avle sunde, korrekte, smukke og for os det vigtigste ædle miniatureheste. Vi vil fortsat være med på internationalt plan for at følge med i udviklingen og vedblive med at være en af dem som præger den fremtidige avl.

Ib og Henriette Kristensen

Henriette og Ib Kristensen
Datter og træner: Jeannie Andresen